Roma leverede et imponerende comeback, da italienerne hjemme i Rom slog Bayern München med 3-2.
Francesco Totti blev matchvinder med en scoring på straffespark fem minutter før slutfløjt, og dermed indhentede Roma tyskernes pauseføring på 2-0.
Mario Gomez, der i den foregående spillerunde scorede et hattrick mod Cluj, havde nemlig givet Bayern München en fremragende start på kampen med to scoringer.
Efter en halv time kunne værterne ikke dæmme op for en serie hurtige pasninger fra Bayern. Til sidst kunne Franck Ribery dreje rundt om sig selv og aflevere til Gomez, der fik dirigeret bolden over målstregen til 1-0.
Kort efter erobrede tyskerne bolden langt fremme på banen, og efter endnu en et-to-aflevering kunne Gomez øge til 2-0.
Men alt blev ændret, da dommeren fløjtede op til anden halvleg. Marco Borriello fik hurtigt reduceret til 1-2, og ni minutter før tid udlignede Daniele De Rossi til 2-2, og fik tribunerne til at koge i den italienske hovedstad.
De kom til at koge endnu mere, da klubikonet Francesco Totti sikkert omsatte et straffespark til en mindeværdig romersk sejr.
De tre italienske point betyder, at Roma fastholder andenpladsen i gruppe E med ni point, mens Bayern München topper med 12 point. FC Basel har seks point efter en 1-0-sejr over Cluj.
ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde