Roma slår Napoli og fastholder Champions League-plads
Romaspillerne Juan Iturbe, Miralem Pjanic, Daniele De Rossi og Adem Ljajic jubler efter Kjajics scoring mod Napoli. Foto: Riccardi Antimiani/AP/POLFOTORiccardi Antimiani/AP/POLFOTO
Miralem Pjanic blev matchvinder, da Roma lørdag slog Napoli 1-0. Rom-klubben ligger nummer to i Serie A.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
AS Roma er på vej mod en plads i næste sæsons Champions League.
Lørdag forsvarede klubben nemlig sin andenplads i Serie A ved at vinde den vanskelige hjemmekamp mod Napoli 1-0.
Derimod får Napoli noget sværere ved at nå den tredjeplads i Serie A, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. På femtepladsen har Diego Maradonas tidligere klub fem point op til Lazio, der tilmed har spillet en kamp mindre.
Napoli kan dog gøre sig forhåbninger om en plads i Champions League, hvis klubben vinder Europa League, hvor Nicklas Bendtners Wolfsburg venter napolitanerne i kvartfinalerne.
Hvis Napoli skal have noget at gøre i Champions League, så skal holdets spillere vise mere skarphed end i lørdagens kamp.
Annonce
Gæsterne havde nemlig masser af muligheder for at udligne det føringsmål, som Romas Miralem Pjanic havde scoret efter 25 minutter, da han køligt sparkede bolden i mål efter et fladt indlæg.
Blandt Napolis syndere var Gonzalo Higuain, Jonathan de Guzman og Dries Mertens. De brændte alle store chancer på Roma-keeper Morgan De Sanctis, der har en fortid i netop Napoli.
Trods spilovertag det meste af kampen lykkedes det ikke for Napoli at udligne, mens Roma-spillerne heller ikke fik udbygget føringen på nogle af deres få chancer.
Romaspillerne Juan Iturbe, Miralem Pjanic, Daniele De Rossi og Adem Ljajic jubler efter Kjajics scoring mod Napoli. Foto: Riccardi Antimiani/AP/POLFOTORiccardi Antimiani/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde