Roma-spillere: Heldigt at vi kun tabte 1-6
Roma fik ørerne i maskinen mod et veloplagt FC Barcelona-hold. Og nederlaget kunne være blevet større end 1-6.
AS Roma led aftenens største nederlag i Champions League, da den italienske storklub tirsdag tabte med 1-6 på Camp Nou til FC Barcelona.
Og italienerne var endda heldige med, at de stygge cifre ikke blev endnu mere ydmygende, mener Roma-forsvareren Maicon.
- Vi forsøgte at spille fodbold, men det lykkedes os ikke at gøre noget som helst. Faktisk var vi heldige med, at vi kun tabte 1-6, siger Maicon ifølge uefa.com.
Brasilianeren var del af en forsvarskæde, der blev skilt ad efter alle kunstens regler af et veloplagt hjemmehold.
Det var svært at se, at det var et italiensk tophold, der var på besøg i Barcelona, for hjemmeholdet fik alt for let spil.
- Vores mål for sæsonen ændrer sig ikke, men vi er nødt til at spille anderledes end i aften, lyder det fra en nedtrykt Maicon.
Romas målmand, Wojciech Szczesny, havde en travl aften. Han er enig med sin holdkammerat i, at resultatet kunne have været endnu værre.
- Barcelona fortsatte bare med at angribe i 90 minutter. Det er meget hårdt mentalt at blive ved med at forsvare. For os handlede det om at undgå at tabe tocifret. Så gode er de, siger Szczesny til tv-stationen 3+.
Trods afklapsningen kan Roma fortsat selv afgøre, om holdet skal videre i Champions League.
En hjemmesejr over Bate Borisov i sidste runde rækker til avancement til 1/8-finalen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde