AS Roma har sat kursen mod det italienske mesterskab i fodbold.
Søndag sejrede hovedstadsholdet for femte kamp i træk i Serie A, da Roma vandt 2-1 hjemme over Atalanta, en sejr som blev grundlagt i første halvleg.
Her scorede Mirko Vucinic og Marco Cassetti for Roma, og så gjorde det ikke så meget, at Simone Tiribocchi bragte lidt spænding ind i kampen i anden halvleg.
Med sejren er Roma ubesejret i de seneste 23 kampe i ligaen, og holdet gik senest fra banen som taber i oktober.
Den gode stime har medført, at holdet går forbi Inter i toppen af ligaen, som Roma for første gang i denne sæson topper med 68 point, et point mere end de forsvarende mestre.
AC Milan dummede sig til gengæld ved blot at opnå 2-2 hjemme mod Catania, så holdet på tredjepladsen er fire point efter Roma. Gæsterne var endda på vej mod en meget overraskende sejr, før Marco Borriello med sin anden scoring reddede lidt af æren for milaneserne.
Palermo med Simon Kjær på banen i hele kampen fastholder fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League i næste sæson, efter 3-1 hjemme over Chievo.
Juventus holdt også liv i drømmene om europæisk fodbold i næste sæson med 1-0 hjemme over Cagliari.
Christian Poulsen fik de sidste 25 minutter på banen for den kriseramte storklub.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde