Roma tilbageerobrer andenpladsen efter sejr på Sicilien
AS Roma er igen på andenpladsen, som giver direkte adgang til Champions League, efter sejr over Palermo.
AS Roma viste resultatmæssigt ingen slinger i valsen, da holdet søndag vandt 3-0 ude over Palermo.
Med sejren er AS Roma tilbage på den andenplads i Serie A, som giver direkte adgang til Champions League.
Stephan El Shaarawy scorede 1-0-målet, da han efter 22 minutter snød offsiden og stak en støvle frem på et skarpt indlæg skråt bagfra.
Et kvarter før tid øgede Edin Dzeko til 2-0, da han efter en flot brysttæmning ind i feltet køligt trillede bolden forbi Palermo-målmand Andrea Fulignati.
I overtiden satte Bruno Peres punktum.
Tidligere søndag vandt Napoli med 3-0 hjemme over Crotone, mens rækkens nummer fire, Inter, besejrede Atalanta med hele 7-1 efter en 5-0-føring opbygget på de første 34 minutter af kampen.
Dermed lyder stillingen efter 28 ud af 38 kampe, at Inter har 54 point, Napoli har 60 og Roma 62 point.
Førerholdet, Juventus, har 70 point på kontoen.
Palermo ligger tredjesidst med 15 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde