Roma-trup dropper løn i resten af sæsonen
Roma var sidst i aktion 1. marts. (Arkivfoto) Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Romas spillere og trænere har frivilligt sagt ja til at opgive fire måneders løn for at hjælpe klubben.
Den italienske fodboldklub Roma har fået en hjælpende hånd til at klare sig igennem de økonomiske problemer, coronapausen forårsager.
Klubbens spillere og trænere er således frivilligt gået med til ikke at få løn resten af sæsonen.
Det skriver Roma på sin hjemmeside.
Hvis sæsonen skulle blive genoptaget, vil spillerne og trænerstaben blive kompenseret, alt efter hvorvidt de opfylder visse uspecificerede mål, lyder det.
- Vi spillere er klar til at spille så hurtigt som muligt og give alt for at opnå vores mål, men vi ved også, at dette (at droppe løn, red.) ikke vil være nok til at klare de økonomiske konsekvenser af den nuværende situation, lyder det i et åbent brev fra Roma-truppen til administrerende direktør Guido Fienga.
- Vi tilbyder dette i håb om at kunne hjælpe til med at genstarte det projekt, vi i Roma deler.
Roma var sidst i aktion 1. marts. Kort efter blev Serie A og stort set alle andre fodboldturneringer verden over sat på pause grundet coronavirus.
- Vi taler altid om fællesskab i Roma, og ved frivilligt at droppe deres løn i resten af sæsonen har spillerne, træneren og hans stab bevist, at vi virkelig går igennem dette sammen, siger Guido Fienga på klubbens hjemmeside.
Roma ligger på femtepladsen i Serie A og mangler at spille 12 kampe.
Hovedstadsklubben er langt fra den eneste i den bedste italienske række, hvor spillerne hjælper til. I Juventus og Cagliari er spillerne gået ned i løn. Det samme er tilfælde med Andreas Cornelius og co. i Parma.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker