Rommedahl efter Brøndby-uafgjort: Vi blev for sløve
Brøndby var ifølge Dennis Rommedahl alt for sløve, da han og holdkammeraterne fredag afsluttede 2012 med at spille 2-2 i Haderslev mod Sønderjyske.
Gæsterne var foran to gange, men måtte nøjes med et enkelt point.
- Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi sætter de føringer over styr. Vi lukker dem selv ind i kampen og bliver for sløve, mens de virker skarpere.
- Måske var de bare skarpere end os på dagen, siger Rommedahl til TV2 sport.
- I perioder gør vi det okay, men i perioder gør vi det også dårligt. Jeg står med en blandet følelse, for vi kunne have vundet, men vi skal også være glade for at få et point med herfra, siger kantspilleren.
Brøndby-træner Auri Skarbalius var yderst fåmælt, da han skulle evaluere kampen, og blev spurgt om, hvad han havde sagt til sine spillere efter kampen.
- Jeg sagde ingenting.
Skarbalius fik alligevel delagtiggjort omverdenen i lidt af sine tanker.
- Sønderjyske havde større løbevillighed.
- Vi var for paniske, når vi fik bolden, og Sønderjyske var gode til at stresse os, mener Skarbalius, der fælder en hård dom over Brøndbys efterår:
- Dårligt.
Brøndby har 17 point under nedrykningsstregen, mens Sønderjyske indtager ottendepladsen med 21 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde