Det er ikke småting, som Dennis Rommedahl har måttet lægge øre til i perioden op til VM.
Den danske kantspiller har sammen med flere andre offensivspillere fået masser af kritik for, at angrebsspillet har været for ufarligt og tamt.
Men med det præcise indspil til Nicklas Bendtner ved den første danske scoring og sit matchvindermål kunne Ajax-spilleren med god ret slå tilbage mod dem, der har kritiseret ham.
Det har han imidlertid ikke tænkt sig at gøre.
- Sådan er det jo altid. Nu kan hele Danmark rose mig, og så kan de skælde mig ud igen, når jeg spiller dårligt. Det er sådan set ligegyldigt. Det har jeg aldrig kunnet bruge til noget.
Ifølge Rommedahl selv går han meget mere op i kritikken fra træneren og holdkammeraterne. Og her bliver han målt på helt andre ting end blot, om han scorer eller ej.
- Vi tænker anderledes på fodbold end pressen, Danmark eller hele verden gør, siger Rommedahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde