I 2-0-sejren over Sverige rundede Dennis Rommedahl 113 landskampe for det danske fodboldlandshold, hvilket gør ham til den mest benyttede markspiller for Danmark i historien.
Men det får nu ikke højrekanten til at gå helt amok i glædesrus.
- Det betyder egentlig ikke så meget. Da jeg nåede 100 landskampe, var det en stor ære. 100 var jeg stolt over. Nu er det bare et tal.
- At ligge nummer et på listen over flest landskampe ville betyde noget, men at ligge nummer to, tre, fire eller fem er sådan set lidt ligegyldigt, siger Dennis Rommedahl.
Brøndby-spilleren jagter nu Peter Schmeichels rekord for flest antal landskampe for Danmark. Målmandslegenden rundede 129 kampe i rødt og hvidt, inden han lod sig pensionere.
- Hvis jeg fortsætter frem til VM i 2014, så er der masse af kampe til at få rekorden, men så er vi to et halvt år fremme i tiden, og jeg lever altså i nuet. Jeg tænker ikke så langt frem, lyder det fra Dennis Rommedahl.
- Det ville være sjovt at få rekorden over flest landskampe. Jeg er selvfølgelig stolt over hver landskamp, jeg spiller, men der er nogle grænser, som er mere specielle end andre.
- 100 var en af dem, og den næste grænse kunne så være 130, siger Rommedahl.
I sine 113 landskampe har Rommedahl scoret 21 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde