Det kommer bag på Dennis Rommedahl, at Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær efter 1-3-nederlaget til Japan ved VM har sagt, at de stopper på fodboldlandsholdet.
- Nå, stopper de? Det vidste jeg ikke noget om før nu. Det er da ærgerligt, men det er deres beslutning, siger kantspilleren.
I næste måned fylder Rommedahl 32 år, men han har umiddelbart ingen planer om at indstille sin landsholdskarriere.
- Nu vil jeg først sunde mig derhjemme og være sammen med min familie. Det er det eneste, jeg tænker på, forklarer Rommedahl.
Han roser Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær for det, de har præsteret for landsholdet i over 10 år.
- For dem begge gælder det, at de haft en god karriere med landsholdet, lyder det fra Rommedahl.
Nederlaget til Japan betyder, at Danmark forlader VM allerede i gruppespillet. Men Rommedahl er tilfreds med indsatsen mod japanerne.
- Da vi kom bagud 0-2, måtte vi smide alt frem. Vi gav alt, hvad vi havde i os, men det var ikke nok, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde