Dennis Rommedahl kan gå ind i hvilken som helst klub og gøre det godt. Men det kræver, at klubben kender den danske landsholdsspillers styrker.
Det mener assistenttræner på det danske fodboldlandshold, Peter Bonde, som glæder sig over nyheden om Dennis Rommedahls klubskifte til Olympiakos i Grækenland.
- Olympiakos er en stor klub, som altid spiller med i toppen af den græske liga, og som altid spiller europæisk. Så hvis han får spilletid, og det er jo altid det, som er interessant, så er det da en fin klub, siger Peter Bonde.
Dennis Rommedahl kan i Peter Bondes optik sagtens tilpasse sig den græske spillestil, men det kræver velvilje fra Olympiakos.
- Hvis holdet spiller, så det udnytter Rommedahls kompetencer, så passer Rommedahls spillestil til alle klubber i hele verden. Det er ikke noget problem, men det handler om, at klubben ved, hvilken type spiller, den har købt for at kunne udnytte hans styrker, fastslår Peter Bonde.
Under VM i Sydafrika, hvor Rommedahl var en af de toneangivende danske spillere, var der spekulationer om højrefløjen ville forlænge med sin hollandske klub Ajax Amsterdam eller skifte til en ny klub.
Skiftet fortæller, at Rommedahl stadig er en eftertragtet herre i europæisk fodbold, mener Peter Bonde.
- Det bekræfter, hvad vi et eller andet sted har vidst altid. Han er en dygtig spiller, og når han rammer sit niveau, så er han en af de farligste spillere for forsvarsspillere i Europa, mener assistenttræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker