Olympiakos har oprustet stort forud for denne sæson, hvor klubben ville gå efter at vinde det græske mesterskab og få succes i Europa. Torsdag røg Piræus-klubben dog overraskende ud af Europa League efter et samlet nederlag til Maccabi Tel Aviv fra Israel.
Det kostede fredag den tyske træner Ewald Lienen sit job, da ledelsen i klubben valgte at fyre ham
- Det var en kort, men positiv oplevelse for mig, siger Lienen, som blev ansat i juni på en toårig kontrakt.
Den danske landsholdsspiller Dennis Rommedahl var en blandt flere nyindkøb, der skulle forstærke Olympiakos, men holdet nåede ikke at blive ordentligt sammenspillet inden Europa League-kampene mod Maccabi Tel Aviv.
- Det var en svær situation med et nyt hold med en masse nye spillere, som ikke var parate til at spille i Europa League. Der var et stort pres på mig, og vi blev enige om at afslutte min kontrakt, forklarer den 56-årige tysker.
Dennis Rommedahl stod for den afgørende scoring, da grækerne knebent vandt første opgør på hjemmebane med 2-1, men da israelerne torsdag vandt 1-0 på sin hjemmebane og gik videre på reglen om flest scorede udebanemål, så slap tålmodigheden allerede op hos den græske klubs ledelse.
200 arrige græske fans modtog Olympiakos' spillere ved at råbe og kaste plastikflasker efter dem, da de ankom fra Israel tidligt fredag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde