Ronaldinho vinder Sydamerikas Champions League
Foto: Evaristo Sa /Scanpix
Evaristo Sa /Scanpix
Han er blevet 33 år, men han er bestemt ikke færdig på en fodboldbane.
Det beviste brasilianske Ronaldinho, da han med sin klub, Atlético Mineiro, natten til torsdag dansk tid var med til at vinde Copa Libertadores, turneringen om det sydamerikanske mesterskab for klubhold.
Den brasilianske klub vandt efter noget af en gyser 4-3 i straffesparkskonkurrencen over Olimpia fra Paraguay.
Gæsterne misbrugte to af deres fem forsøg, mens Atlético Mineiro udnyttede alle sine fire forsøg, inden klubben havde sikret sin første Copa Libertadores-titel.
- Det var den titel, jeg manglede. Jeg kom tilbage til Brasilien for dette. Alle sagde, at jeg var færdig, lad os høre, hvad de siger nu, siger Ronaldinho ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det så ellers ikke ud til, at den tidligere FC Barcelona- og AC Milan-spiller skulle få held til at hente den eftertragtede titel, der kan sammenlignes med Champions League i Europa.
Atlético Mineiro var bagud 0-2 før returkampen på hjemmebane. Først tre minutter før tid fik Leonardo Silva scoret 2-0-målet, der sikrede forlænget spilletid, hvor der ikke blev scoret.
Ronaldinho, som i 2006 vandt Champions League med FC Barcelona, har som ambition at komme med i den brasilianske trup til VM på hjemmebane næste år.
Det er fjerde år i træk, at en brasiliansk klub vinder Copa Libertadores-titlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde