Cristiano Ronaldo forsøger at begrave spanske mediers antydning af, at han har et anstrengt forhold til klubkammeraten Iker Casillas i Real Madrid.
Spekulationerne er opstået, fordi Casillas' kæreste i september beskrev Ronaldo som selvoptaget på banen.
Ronaldo forklarer onsdag i et interview med Marca, at han var chokeret over, at der kom rapporter om, at han ikke talte med Casillas.
- Jeg havde det fint, jeg scorede mål, min familie havde det godt ... og så skete det. Det var en konflikt, som ingen mening gav.
- Vi har talt om det dengang, og alt er udredet. Det var en misforståelse fra min side og fra Iker og hans kærestes side, hævder Ronaldo.
- Der er ingen grund til at overdramatisere det eller gøre en konflikt ud af det. Vi har det fint. Jeg kommer fint ud af det med Iker og hans kæreste.
Hvad han derimod har svært ved at arbejde med er, at der i spanske medier kører historier om, at han ikke er en populær skikkelse i Madrid-truppen.
Sådan opfatter han slet ikke selv situationen, forklarer han.
- Det er fint, når de skriver, at jeg spiller skidt, og at jeg er boldmongol. Det respekterer jeg, for det kan de have en mening om, men det gøre mig sur, når de på den måde skriver noget, som de ikke ved noget om.
- Det er noget vrøvl. Jeg har det fint med alle, det er sandt. Hvis man spørger mine holdkammerater, så vil de sige det samme, mener portugiseren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned