Ronaldo bliver ikke klar til spansk pokalfinale
Når Real Madrid onsdag aften skal forsøge at besejre Barcelona for første gang i sæsonen i onsdagens finale i pokalturneringen Copa Del Rey, bliver det uden Cristiano Ronaldo.
Superstjernen er fortsat så hæmmet af sin skade i baglåret, at han ikke var med om bord på flyet, da holdet tirsdag satte kurs mod Valencia, hvor finalen skal spilles.
- Cristiano er ikke med, fordi vi ikke vil tage nogen chancer, og fordi vi har andre meget vigtige kampe i denne sæson, siger træner Carlo Ancelotti ifølge AFP.
Det vil i givet fald være fjerde kamp i træk, som portugiseren går glip af, men det behøver ikke svække Real-holdet alvorligt.
Faktisk er det i denne sæson kun endt med nederlag i en enkelt af de 10 kampe, som Ronaldo af den ene eller anden årsag ikke kunne spille med i.
- Vi har flere skadede spillere, ikke kun Cristiano, men vi har masser af tro på holdet, og det har altid svaret flot igen, når vi har manglet nogen. Jeg er sikker på, at det bliver ligesådan i morgen, siger træneren.
Ud over Cristiano Ronaldo er Marcelo, Sami Khedira, Jese og Alvaro Arbeloa også ude af spil til finalen. Til gengæld er Sergio Ramos blevet klar igen.
Hos Barcelona er man foruden langtidsskadede Carles Puyol og Victor Valdés formentlig også nødt til at klare sig uden Gerard Pique og Marc Bartra i forsvaret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde