Ronaldo er raskmeldt efter 19 dages corona-isolation
Efter små tre uger i isolation har Juventus-stjernen afleveret en negativ coronatest, oplyser Juventus.
Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo kan igen snøre støvlerne og komme i kamp.
Portugiseren har fredag afleveret en negativ coronatest, oplyser arbejdsgiveren Juventus.
Det er 19 dage siden, at Ronaldo første gang blev testet positiv for coronavirus. Det skete på et tidspunkt, hvor angriberen var samlet med Portugals landshold.
Ronaldo missede dermed en landskamp mod Sverige, mens det på klubplan er mere end en måned siden, at han senest var i aktion.
Det var 27. september, da han scorede begge mål, da Juventus spillede 2-2 mod AS Roma.
Siden opgøret mod Roma har Ronaldo misset to kampe i Serie A mod Crotone og Verona. Begge kampe er endt 1-1.
Derudover er Cristiano Ronaldo også gået glip af to gruppekampe i Champions League mod Dynamo Kiev og FC Barcelona. Han var således ikke på banen, da Juventus tidligere på ugen tabte 0-2 til Barcelona med rivalen Lionel Messi på holdet.
Juventus møder søndag Spezia i Serie A.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker