Ronaldo er træt af sammenligninger med Messi
Cristiano Ronaldo er indimellem træt af konstant at blive målt op mod Barcelona-kollegaen Lionel Messi.
Verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo er træt af de evige sammenligninger med Lionel Messi.
I de senere år har Real Madrid-stjernen og kollegaen fra FC Barcelona scoret mål på samlebånd, hvilket har affødt en evig debat om, hvilken af de to fodboldspillere der er bedst.
- Jeg har min stil, og han har sin stil - sin egen stil, siger Ronaldo om Messi i et interview med Reuters.
- Vi må respektere, at folk sammenligner hele tiden. Og det er normalt, for vi bliver sammenlignet helt fra, vi er små børn.
- Jeg tænker ikke på mig og Messi, men på alle børn i skolen. Hvem er den dygtigste, hvem er hurtigst? Det er normalt, og det er en del af livet, fortæller portugiseren
- Det overrasker mig ikke mere, men nogle gange bliver jeg træt af det, for det er altid det samme. Det bliver gentaget og gentaget. Først det ene år, så det næste. Sådan er det hvert år, siger Ronaldo.
Portugiseren har også talt med BBC i anledning af, at han den 9. november udkommer med en portrætfilm med navnet "Ronaldo". Her skorter det ikke med store ord om egne evner.
- Jeg behøver ikke at sige, at jeg har skrevet mig ind i fodboldhistorien. Jeg er en legende. Mine tal siger det hele.
- Det er ikke nemt at være i mine sko, men jeg klager ikke. Jeg er lykkelig. Der er en årsag til, at det er sådan, og årsagen er, at jeg er utrolig på en fodboldbane, fortæller han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned