Ronaldo var ikke i snakkehumør, da Portugal tirsdag havde tabt sin ottendedelsfinale mod Spanien. Han er anfører for holdet, men alligevel var det eneste, han sagde bagefter:
- Hvorfor vi tabte? Stil træneren det spørgsmål.
Flere ord kom der ikke over anførerens læber efter kampen. Dagen derpå følger han dog op med en skriftlig udtalelse.
- Jeg følte mig som en knækket mand. Frustreret og utrolig trist. Jeg var ikke i en tilstand, hvor jeg kunne forklare, hvad der var op, og hvad der var ned, skriver han og tilføjer:
- Jeg er kun et menneske, og som alle mennesker lider jeg også. Og jeg har ret til at lide i fred, lyder det fra Ronaldo, der afviser, at hans oprindelige kommentar skulle forståes som en kritik af træner Carlos Queiroz.
- Jeg sagde det kun, fordi Carlos Queiroz alligevel skulle holde et pressemøde kort efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet