Ronaldo førte an for Real Madrid i Baskerlandet
Cristiano Ronaldo var igen den toneangivende spiller hos Real Madrid, da holdet besejrede Athletic Bilbao 3-0 på udebane.
Han lavede både de to første mål og stod for oplægget til det tredje i sejren over baskerne.
Det varede kun lidt over et minut, før han havde bolden i nettet første gang. Det blev sat direkte ind på et frispark, han selv havde tilkæmpet sig.
Angel Di Maria havde et forsøg på overliggeren undervejs i kampen, men der skulle et hovedstød fra Cristiano Ronaldo til for at bringe madrilenerne yderligere foran.
Det var samtidig mål nummer 50 fra spiller nummer syv i denne sæson. 31 af dem er lavet i ligaen, hvor han ikke desto mindre er 12 mål fra Lionel Messi på topscorerlisten.
Kort før tid lod kampens spiller også Gonzalo Higuain komme til, hvor argentineren huggede til oplægget fra Ronaldo og slog sejren fast.
Med sejren er afstanden til førende Barcelona de samme 13 point, som den var inden weekenden.
Barcelona besejrede uden Lionel Messi og flere andre stamspillere Zaragoza med 3-0 tidligere på søndagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned