Ronaldo-hattrick i storsejr over Sevilla
Real Madrid rystede sidste rundes 0-1-blamage til nedrykningstruede Granada af sig, da de forsvarende spanske mestre lørdag aften hjemme vandt 4-1 over Sevilla i Primera Division.
Cristiano Ronaldo scorede hattrick i opgøret. Det var Ronaldos hattrick nummer 20 som Real Madrid-spiller.
Portugiseren nettede til 2-0, 3-0 og 4-0, og han virker dermed til at være i storform inden næste uges stormøde i Champions League mod Manchester United - Ronaldos tidligere arbejdsgiver.
Den franske angriber Karim Benzema bragte værterne foran 1-0, inden Ronaldo-showet gik i gang. Gæsterne reducerede kort før tid, men leverede en skidt præstation i kampen.
Begge hold fik en spiller udvist, da kampen for længst var afgjort ved stillingen 4-0. Værternes Gonzalo Higuain og Sevilla-spilleren Hedwiges Maduro modtog begge to gange gult og måtte ud før tid.
Trods sejren er Real Madrid på ligaens tredjeplads hele 13 point efter ærkerivalen FC Barcelona, som søndag får besøg af Getafe.
Ronaldo er med sit hattrick oppe på 24 ligamål i sæsonen. Han er dog fortsat 10 efter sin evige rival, Barcelona-stjernen Lionel Messi.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde