Real Madrid er alene i spidsen af den bedste spanske fodboldrække, efter at Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne lørdag vandt med 6-2 på udebane over Sevilla.
Den portugisiske superstjerne leverede selv et hattrick i storsejren, der betyder, at Real Madrid topper Primera Division med et forspring på tre point til Barcelona.
Ronaldo åbnede målfesten efter 10 minutter, da han sparkede gæsterne i front med 1-0. Herefter gik det nærmest slag i slag for træner José Mourinhos mandskab, der førte 3-0 ved pausen.
Selv om Sevillas Jesus Navas efter pausen fik reduceret til 1-4, så var det ikke udtryk for, at kampen var ved at ramme et vendepunkt.
Gæsternes målmaskine fortsatte ufortrødent, og da Cristiano Ronaldo fem minutter før slutfløjt scorede til 5-1 på et straffespark, nåede han op på 20 ligascoringer i denne sæson.
Portugiserens målgennemsnit ligger langt over et mål per kamp, da der blot er spillet 16 runder i Spanien.
Sevilla indtager femtepladsen i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde