Ronaldo: Jeg har ingen problemer med Messi
For fjerde år i træk måtte Cristiano Ronaldo se sig slået af argentinske Lionel Messi i afstemningen om at blive kåret til verdens bedste fodboldspiller, da Messi mandag aften vandt Fifa Ballon d'Or 2012.
Men Cristiano Ronaldo, som havde et fremragende 2012 og blandt andet førte Real Madrid frem til det spanske mesterskab foran Messis FC Barcelona, er ikke misundelig over at blive overset igen.
- Jeg er rolig omkring det. Det handler jo ikke om liv eller død. Livet går videre. Jeg er ikke frustreret, lyder det ifølge AFP fra Cristiano Ronaldo, som heller ikke ser den store rivalisering mellem ham og Messi:
- Vi har ikke en rivalisering om, hvem der vinder flest af disse priser. Selvfølgelig vil man gerne vinde, ellers mødte man ikke op, men der er ikke en rivalisering.
Cristiano Ronaldo blev kåret til verdens bedste spiller tilbage i 2008, men er så blevet slået de næste fire år af Messi, som dermed fører med 4-1 over Ronaldo i den konkurrence.
Det er alverdens landstrænere og landsholdsanførere plus et udvalg af journalister, som kårer verdens bedste spiller.
Messi vandt 2012-prisen foran Ronaldo og sin Barcelona-holdkammerat Andres Iniesta.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned