Måske var Osasuna ikke rigtigt vågnet endnu, eller også var det bare den reelle klasseforskel, der gjorde udslaget, da Real Madrid i søndagens tidlige spanske fodboldopgør vandt hele 7-1.
Cristiano Ronaldo var under alle omstændigheder lysvågen og markerede sig med endnu et hattrick for kongeklubben - hans fjerde i denne sæson i ligaen.
Kampen, der blev sparket i gang klokken 12 middag, lignede den første halve time ikke nødvendigvis den målfest, den endte med at blive.
Efter Cristianos føringsmål midt i første halvleg udlignede Ibrahima Balde til 1-1, og Osasuna var dermed stadig med i kampen.
Men scoringer af Pepe og Gonzalo Higuain inden pausen og et rødt kort til gæsternes Eneko Satrustegui fik for alvor kampen til at tippe.
To mål Cristiano Ronaldo - det ene på straffespark og det andet på hovedstød - knækkede definitivt udeholdet, inden indstiftede Karim Benzema med to mål i den sidste halve time fuldbragte ydmygelsen.
Sejren betyder, at Real Madrid udbygger føringen i Primera Division og nu har fire point ned til både FC Barcelona og Levante.
Barcelona har dog muligheden for at hente noget af det tabte tilbage i aften, hvor holdet på udebane møder Athletic Bilbao.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde