Ronaldo-makker: Dommerfejl hører med til fodbold
Cristiano Ronaldo var i offsideposition ved to af sine mål for Real Madrid mod Bayern Mnchen. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
/ritzau/AP/Francisco Seco
Kvartfinalen mellem Real Madrid og Bayern München blev præget af flere tvivlsomme dommerafgørelser.
Dommer Viktor Kassai og hans assistenter kom i centrum, da Real Madrid under stor dramatik kvalificerede sig til semifinalen i Champions League med en 4-2-sejr over Bayern München efter forlængelse.
To af Cristiano Ronaldos mål blev scoret fra offsideposition, og udvisningen af Bayerns Arturo Vidal var diskutabel.
Men dommerfejl må man leve med, siger Isco, der sammen med Cristiano Ronaldo og Karim Benzema udgjorde Reals angrebstrio.
- Det hører med til fodbolden, som den er. Vi spillere brænder også chancer, hvor vi burde have scoret, og på samme måde laver dommere fejl. Sådan er det bare, siger Isco til tv-stationen 3+.
Samme holdning har Real-træner Zinedine Zidane, der dog afviser at forholde sig til de konkrete situationer i kampen.
- Jeg går ikke ind i de kendelser, og jeg kommenterer ikke dommeren. Det er et princip, jeg har. I den første kamp var der sikkert også tvivlsomme kendelser, og det må man acceptere, siger Zidane til 3+.
Franskmanden er en lettet mand efter den hæsblæsende kamp mellem to af Europas bedste hold.
- Vi mødte det sværeste hold, vi har mødt i denne sæson. Bayern er et superhold. Men set over to kampe mener jeg, det var fortjent, at vi går videre til semifinalen, siger Zinedine Zidane.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned