Ronaldo-mål sikrer Juventus point mod Inter
Radja Nainggolan scorede et drømmemål for Inter, men Cristiano Ronaldo udlignede for Juventus i Serie A.
Juventus er allerede kåret som italiensk mester, men holdet skrabede endnu et point til sig lørdag aften.
Her var Juventus på besøg hos Inter, som kom foran 1-0, men Juventus udlignede ved Cristiano Ronaldo, og så endte det 1-1.
Dermed har Juventus 88 point med fire runder tilbage og 21 point mere end Napoli.
Inter nåede op på 62 point på tredjepladsen, der giver adgang til Champions League.
Inter kom foran efter blot syv minutter på et drømmemål af Radja Nainggolan.
Inter tog et hjørnespark, og Juventus clearede bolden ud af feltet.
Her tæmmede Matteo Politano bolden med brystet og sendte den videre til Nainggolan, uden at bolden endnu havde rørt græstæppet.
Belgieren kom stormende til og bragede bolden i mål på en helflugter.
Føringen holdt til pausen, men efter en times spil ville Cristiano Ronaldo også lege med.
Portugiseren var arkitekten bag et angreb, hvor han drev bolden frem og til sidst hamrede igennem inde i feltet.
Bolden bragede i mål, og mesterholdet udlignede til 1-1.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde