Ronaldo med hattrick i 18. Real Madrid-sejr på stribe
Cristiano Ronaldo filmede sig til straffespark, som han scorede på, da Real Madrid vandt 3-0 over Celta Vigo.
Real Madrid og Cristiano Ronaldo er ikke til at stoppe for tiden.
Lørdag aften vandt førerholdet i Primera Division med 3-0 hjemme over Celta Vigo, og det var sejr nummer 18 i træk for Real Madrid i alle turneringer.
Som så mange gange før var Cristiano Ronaldo den afgørende spiller for Real Madrid.
Den portugisiske superstjerne scorede hattrick og er nu oppe på 23 mål i 13 ligakampe i denne sæson.
Det var Ronaldos hattrick nummer 23 i den bedste spanske række, hvilket er rekord. Telmo Zarra og Real Madrid-legenden Alfredo di Stefano - med 22 hattrick hver - delte rekorden med Ronaldo inden opgøret.
1-0-målet mod Celta Vigo var dog ikke noget, Ronaldo burde være stolt af. Ronaldo filmede sig ganske enkelt til et straffespark, da han lod som om, han var blevet hevet i trøjen. Hvis der overhovedet var berøring, så var den nærmest ikke-eksisterende.
Ronaldo scorede sikkert til 1-0 fra 11-meter-pletten, og i anden halvleg scorede han yderligere to gange, inden han blev skiftet ud kort før tid.
Få minutter forinden var den danske landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli blevet skiftet ud for Celta Vigo.
Real Madrid topper ligaen med 36 point - fire mere end Atletico Madrids forsvarende mesterhold, som tidligere lørdag sejrede 2-0 ude over Elche.
FC Barcelona kan komme op på 34 point med en hjemmesejr over Espanyol søndag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde