Ronaldo nedtoner sin skade
Der var grobund for spekulationer, da Cristiano Ronaldo lørdag aften forlod banen med en skade seks minutter inde i anden halvleg i Real Madrids kamp mod Almeria. En ligakamp, Real Madrid i øvrigt vandt uden besvær med 5-0.
Men det var ikke noget særligt. Det siger Ronaldo i hvert fald selv til klubbens hjemmeside.
- Det var bare for en sikkerheds skyld. Det var ikke noget særligt. Jeg blev ramt af et spark i første halvleg, og jeg følte, at musklen var lidt hård, siger han.
Real Madrids træner Carlo Ancelotti udtrykte heller ikke på pressemødet efter kampen den store bekymring for sin nøglespiller.
- Jeg tror ikke, at det er alvorligt, for han har ikke smerter. Det er en forstrækning i musklen, så jeg håber, at han hurtigt er klar igen. Søndag tester vi ham, men vi forventer ikke noget stort problem, siger cheftræneren.
Cristiano Ronaldo er måske dog alligevel i kapløb med tiden for at blive klar til opgøret mod Galatasaray i Champions League på onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde