Cristiano Ronaldo blev mødt af et jubelbrøl fra tilskuerne på hjemmebanen Estadio Santiago Bernabéu, da han fik sin første ligaoptræden for Real Madrid. Sommerens mest omtalte fodboldspiller takkede tilmed for tilliden ved at score sit første ligamål for storklubben i 3-2-sejren over Deportivo La Coruña.
24-årige Ronaldo, der denne sommer skiftede fra Manchester United i en rekord handel til en værdi knap 700 millioner kroner, bragte hjemmeholdet foran 2-1, efter at Raul havde scoret til 1-0 og Riki udlignet kort efter. Ronaldo omsatte sikkert et straffespark til et mål, efter at Raul var blevet nedlagt.
Selvom kongeklubben - der også havde de nyindkøbte Xabi Alonso, Raul Albiol, Karim Benzema, Álvaro Abeloa og Kaka i startopstillingen samt Esteban Granero på bænken - havde meget spil, så var Deportivo på ingen måde uden chance.
Juan Carlos Valerón udlignede til 2-2 i anden halvleg, og han var også tæt på at bringe gæsterne foran, men han brændte fra tæt hold. Og i stedet blev det kort efter til 3-2, da Lassana Diarra scorede kampens sidste mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde