Ronaldo og Griezmann sørger for pointdeler i lokalderby
Real Madrid-angriberen Cristiano Ronaldo scorede et enkelt mål i hjemmekampen mod Atlético Madrid. Foto: Reuters/Susana Vera
Reuters/Susana Vera
Cristiano Ronaldo og Antoine Griezmann scorede målene, da Real Madrid spillede 1-1 mod Atlético Madrid.
Mens FC Barcelona ser ud til at vinde det spanske mesterskab i overlegen stil, er der stor spænding om de efterfølgende placeringer.
Atlético Madrid er lige nu det bedste bud på at blive toer i den bedste spanske fodboldrække efter søndagens 1-1-resultat ude mod Real Madrid.
Med det uafgjorte resultat er Atlético Madrid placeret på andenpladsen med 68 point efter 31 kampe, mens Real Madrid på fjerdepladsen har 64 point.
Barcelona topper rækken med 79 point, mens tredjepladsen sent søndag blev overtaget af Valencia, som hjemme besejrede Espanyol 1-0.
Sejren blev sikret efter Rodrigos scoring allerede efter syv minutter af opgøret.
I Madrid viste Cristiano Ronaldo igen sin målnæse med målet til 1-0 efter 53 minutter.
Portugiseren udstråler stor selvtillid for tiden og hamrede en svær bold direkte i nettet på en helflugter, der studsede græsset tidligt og strøg forbi Jan Oblak i Atletico Madrid-målet.
Fire minutter senere udlignede Atletico-angriberen Antoine Griezmann til 1-1 med et fladt spark efter en fornem assist af Vitolo.
Sergio Ramos var tæt på at score på et direkte frispark i kampens overtid, men Jan Oblak fik reddet til hjørnespark.
På det efterfølgende hjørnespark var Real Madrid-anføreren også farlig med et nærgående hovedstød, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.
Det var femte sæson i træk, at Real Madrid ikke magtede at vinde over Atlético Madrid på hjemmebane i ligaen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker