Ronaldo og Portugal får tiltrængt sejr i EM-kvalifikationen
Portugal fejrer et af dets fire mål i sejren over Serbien i EM-kvalifikationen. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
Cristiano Ronaldo scorede til 3-1, da Portugal vandt 4-2 over Serbien i EM-kvalifikationen.
Portugal fik lørdag aften rettet op på en skidt start i EM-kvalifikationens gruppe B.
Efter to uafgjorte i de første to kampe havde de forsvarende europamestre brug for en sejr. Den kom, da Serbien på udebane blev besejret med 4-2.
Men Cristiano Ronaldo og co. måtte på hårdt arbejde, før de tre point kom i hus.
En nogenlunde jævnbyrdig første halvleg bød på flere fine chancer i begge ender, og det var en tilfældighed, der gjorde, at det var portugiserne, der kunne gå til pause med en 1-0-føring på et mål af William Carvalho.
I anden halvleg dominerede Portugal størstedelen af spillet, og Valencia-angriberen Goncaio Guedes kunne øge føringen, inden Serbiens Nikola Milenkovic fik reduceret.
De sidste ti minutter af opgøret bød på tre scoringer. Først gjorde Cristiano Ronaldo det til 3-1, inden serberne igen fik bragt lidt spænding ind i kampen.
Men minuttet efter lukkede Manchester Citys Bernardo Silva kampen.
Resultatet betyder, at Portugal ligger som nummer to i gruppe B med fem point efter tre kampe. Gruppen føres af Ukraine, der tidligere lørdag vandt 3-0 over Litauen.
Ukrainerne har 13 point efter fem kampe.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker