Cristiano Ronaldo scorede tirsdag to gange for Portugal, som i Lissabon vandt 6-2 over Bosnien-Hercegovina og dermed blev det sidste hold, der kvalificerede sig til næste års EM i Polen og Ukraine.
Samlet vandt portugiserne også med 6-2 efter en nullert i det første opgør i fredags, men returkampen var faktisk særdeles spændende bortset fra slutfasen, hvor bosnierne faldt helt fra hinanden.
Cristiano Ronaldo og Nani bragte værterne foran 2-0 allerede midtvejs i første halvleg, men kort før pausen reducerede Zvjezdan Misimovic til 1-2.
Kort efter pausen øgede Cristiano Ronaldo til 3-1, og få minutter senere fik bosnierne Senad Lulic udvist med to gule kort.
Så burde portugiserne, som i kvalifikationen sluttede efter Danmark i gruppespillet, køre kampen sikkert hjem, men med 25 minutter igen reducerede udeholdet nok engang - denne gang ved Emir Spahic.
Derfor manglede gæsterne blot ét mål mere for at gå videre, men lidt over fem minutter senere scorede Helder Postiga til 4-2, og så var bosnierne banket på plads.
Miguel Veloso og Helder Postiga scorede til 5-2 og 6-2 i kampens sidste 10 minutter, og så gik festen i gang i Lissabon.
Det er anden playoff-dyst i træk, at Bosnien-Hercegovina bliver slået ud af Portugal. Det var også tilfældet i 2009, hvor der var VM-billetter på spil til slutrunden i Sydafrika i 2010.
Med sejren sender Portugal også Danmark ned i fjerde og sidste seedningslag ved EM. Der er lodtrækning til EM-slutrunden 2. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker