Cristiano Ronaldo scorede det første mål, da Real Madrid tirsdag aften på hjemmebane besejrede AC Milan med 2-0 i Champions Leagues gruppe G.
Og det kommer ikke bag på portugiseren, at han og holdkammaterne vandt over det italienske stjernehold.
- Vi vidste, at vi mødte et rutineret hold, men vi er mere koncentrerede mod de gode hold end de mindre gode, siger Cristiano Ronaldo.
- Specielt i første halvleg spillede vi fantastisk, og det ser godt ud for os her halvvejs i gruppespillet, siger offensivspilleren.
Og det har Cristiano Ronaldo ret i. Real Madrid er noteret for ni ud af ni point, mens AC Milan og Ajax er de nærmeste konkurrenter med fire point hver.
Real Madrid-træner José Mourinho ser dog ikke ud til at slappe af endnu.
- Vi har ni point og vil selvfølgelig slutte som etter i gruppen, men det kræver, at vi fortsætter med at vinde, siger Mourinho.
- Vores præstation mod AC Milan var fantastisk, og jeg kan kun gratulere mine spillere med indsatsen, og så håber jeg på, at fansene var glade for det, de så, forklarer Mourinho med henvisning til Real Madrids ofte krævende tilhængere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde