Ronaldo om saksesparksmål: Et uvirkeligt øjeblik for mig
Cristiano Ronaldo scorede tirsdag på et sjældent saksespark, da Real Madrid nedlagde Juventus med 3-0 på udebane i Champions League. Foto: Scanpix/Marco Bertorello
Scanpix/Marco Bertorello
Real Madrids Cristiano Ronaldo er særlig glad for Juventus-fansenes klapsalver efter scoring på saksespark.
Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo førte an med to scoringer, da den spanske storklub tirsdag aften på udebane slog Juventus med 3-0 i kvartfinalen i Champions League.
Midtvejs i anden halvleg kvitterede hjemmeholdets fans endda med klapsalver, da Real Madrid-angriberen på et saksespark gjorde det til 2-0 med sit andet mål i kampen.
- Det var et uvirkeligt øjeblik for mig, siger Ronaldo til Uefa.com.
- Jeg er nødt til at sige mange tak - grazie - til alle Juventus' fans. Det, de gjorde for mig, var utroligt.
- Det er aldrig sket for mig tidligere i karrieren, siger Real Madrid-stjernen om hyldesten fra fans af et rivaliserende hold.
Portugiseren er også glad for selve scoringen. Selv om Ronaldo laver mange mål og er den mest scorende i Champions League-historien med 119 mål, så er det sjældent, at han scorer på saksespark.
- Det var et godt mål, fantastisk, siger Ronaldo.
Med udesejren på 3-0 har Real Madrid gode chancer for at sikre sig en plads i semifinalerne, når Juventus onsdag i næste uge gæster den spanske hovedstad.
Cristiano Ronaldo kan se finalen komme nærmere og nærmere.
- Skridt for skridt, siger han.
- Jeg synes nu, at vi skal have vores tanker på returkampen. Alt er muligt i fodbold, så lad os tænke på den og se, hvad der sker, siger Ronaldo.
Portugiseren har scoret 14 gange i Champions League i denne sæson, og det var tiende kamp i træk, at han tirsdag scorede i Torino. Det er første gang, at det sker i Champions League.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker