Cristiano Ronaldo er mildt sagt ikke tilfreds med, at han skulle have rødt kort for at søndag aften at brække næsen på danske Patrick Mtiliga i en spansk ligakamp.
- Det røde kort er en skændsel. Jeg fatter det ikke, siger Ronaldo ifølge ESPN Soccernet.
Han drager paralleller til sin tid i engelsk fodbold:
- Dette var ikke til et rødt kort - hverken her eller nogen andre steder i verden. Jeg beder ikke om særlig beskyttelse, men jeg har set værre ting finde sted i andre kampe.
Ronaldo understreger, at det ikke var hans intention at skade den danske forsvarsspiller.
- Det var et uheld, at jeg ramte ham på næsen, for han er kun 1,70 meter høj. Havde han været højere, så havde jeg ramt ham i brystet, siger Ronaldo.
Det gør verdensstjernen sur, at nogen tror, at han er ude på andet end at spille fodbold.
- Jeg ville ikke gå efter at skade nogen som helst. Sådan en type menneske er jeg ikke, forklarer Ronaldo.
- Jeg har talt med Mtiliga, og han sagde, at jeg ikke behøvede at undskylde, for han mente ikke, at jeg bevidst gik efter at skade ham.
Ronaldo kan nu se frem til karantæne. Det er anden gang, siden ankomsten til Real Madrid, at han får et rødt kort.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde