Ronaldo ser rødt i første halvleg i CL-debut for Juventus
Cristiano Ronaldo sidder i græsset, efter at han blev vist ud i første halvleg i sin første Champions League-kamp mod Juventus. Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Portugiseren blev strittet ud efter en halv time mod Valencia, men Juventus fører alligevel 1-0 ved pausen.
Det blev en kort fornøjelse for Cristiano Ronaldo, da den portugisiske verdensstjerne onsdag var tilbage i Spanien for at få sin Champions League-debut for italienske Juventus.
Efter cirka en halv times spil blev den 33-årige målmaskine sendt fra banen med et direkte rødt kort i kampen mod Valencia, der havde Daniel Wass med i startopstillingen.
Det skete, efter at Cristiano Ronaldo var involveret i en batalje med Valencias Jeison Murillo.
Dommer Felix Brych gav tilsyneladende Ronaldo det røde kort for et slag, men tv-billederne gav ikke noget entydigt svar på, hvorfor udvisningen faldt.
Cristiano Ronaldo lod sig falde til jorden, da han så, at han var blevet udvist, men til sidst forlod han banen.
Cristiano Ronaldo skiftede før denne sæson fra spanske Real Madrid til Juventus, efter at han på ni år scorede 450 mål for den spanske storklub.
Juventus havde før udvisningen brændt adskillige store chancer.
Trods en mand i undertal kom italienerne alligevel foran 1-0 kort før pausen, da Miralem Pjanic scorede på et straffespark.
Det blev også stillingen ved pausen.
Anden halvleg begynder cirka klokken 22.05.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker