Ronaldo-skade overskygger Reals 7-0-sejr
Smilet var anstrengt, da Cristiano Ronaldo torsdag scorede hattrick i Real Madrids 7-0-sejr over Malaga.
Portugiseren kunne selv mærke, at noget ikke var, som det skulle være i hans venstre ben, og han forlod da også banen skadet med 10 minutter igen på et tidspunkt, hvor klubben havde brugt sine tre udskiftninger.
- Det skete, da jeg scorede det tredje mål, men jeg er sikker på, at det ikke er noget alvorligt. Det er bedre ikke at tage nogen risici, siger Ronaldo.
I samme pressemeddelelse giver han udtryk for, at han ikke regner med at blive klar til søndagens ligakamp mod Racing Santander.
Real Madrid havde som cifrene antyder let spil mod Malaga, der sendte Kris Stadsgaard på banen ved stillingen 5-0 en lille halv times tid for slutfløjt.
Gæsterne blev kort efter reduceret til 10 mand, da Gaspar Haro Manolo ragede sit andet gule kort til sig, og senere måtte Cala forlade banen med en skade, uden at udeholdet havde mulighed for at sætte en reserve ind.
Med hattricket er Ronaldo igen nået op på siden af Barcelonas Lionel Messi på topscorerlisten, hvor begge er noteret for 27 mål.
/ritzau/
Cristiano Ronaldo er ude med en skade på ubestemt tid efter Real Madrids 7-0-sejr over Malaga.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned