Ronaldo slået i gulvet af lighter i pokalkamp
Verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, blev under tirsdagens returopgør i den spanske pokalsemifinale mod Atlético Madrid ramt i hovedet af en lighter kastet fra tilskuerpladserne.
Ronaldo var efter første halvlegs slutfløjt i småsnak med holdkammeraten Sergio Ramos på vej ned i omklædningsrummet, da han pludselig faldt omkuld.
Tv-billeder viste efterfølgende, at verdensstjernen var blevet ramt af lighter, der var kastet med høj fart fra en af Vicente Calderons tribuner.
Ronaldo kom på benene igen og var med, da anden halvleg blev fløjtet i gang. Han blev skiftet ud med et kvarter igen af kampen.
Inden episoden med lighteren var det Ronaldo, der gjorde ondt på hjemmeholdet.
Portugiseren havde inden for kampens første kvarter scoret til 1-0 og 2-0 - begge gange på straffespark.
2-0 blev kampens resultat, og Real Madrid avancerer til finalen med en samlet 5-0 sejr over lokalrivalerne.
I finalen skal Real Madrid enten møde Real Sociedad eller de evige rivaler fra Barcelona. Den anden semifinale spilles onsdag aften i San Sebastian, hvor Barcelona skal forsøge at forsvare 2-0-føringen fra det første opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde