Ronaldo sørger for femte sejr til suveræne Juventus
Federico Bernardeschi (til venstre) og Cristiano Ronaldo fejrer Juventus' andet mål i søndagens sejr ude over Frosinone. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Ciro De Luca/Reuters
Juventus vandt 2-0 ude over bundholdet Frosinone, der holdt stand i 80 minutter mod Cristiano Ronaldo og co.
De italienske mestre Juventus havde søndag stort besvær med at slå Frosinone fra bunden af Serie A med 2-0.
Først ti minutter før slutfløjt lykkedes det Cristiano Ronaldo at bringe gæsterne i front.
Superstjernen samlede en returbold op i hjemmeholdets straffesparksfelt og fik med et hoppende skud sendt bolden forbi Frosinone-målmand Marco Sportiello, der kastede sig forgæves.
Fire minutter inde i overtiden cementerede indskiftede Federico Bernardeschi favoritternes sejr med målet til 2-0.
Det var ellers ikke fordi, at Juventus havde svært ved at skabe chancer, men ind ville bolden ikke.
Med den vigtige scoring til 1-0 fik Ronaldo samtidig lidt personlig oprejsning efter sin udvisning i midtugens sejr over spanske Valencia i Champions League. Her havde portugiseren fat i ansigtet på en modspiller.
Med sejren har Juventus 15 point efter fem spillerunder, og holdet fra Torino styrer mod det ottende mesterskab i træk i Italien.
Tidligere på søndagen måtte den danske venstreback Riza Durmisi se til fra bænken, mens holdkammeraterne i Lazio på eget græs slog Genoa 4-1. Lazio er placeret på ligaens femteplads med ni point.
Til gengæld fik landsmanden Jens Stryger Larsen fuld spilletid for Udinese, der på udebane vandt med 2-0 over Chievo. Udinese har otte point på syvendepladsen i Serie A.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker