Den bedste spanske fodboldrække er ifølge Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo bedre end Premier League i England.
Portugiseren spillede for Manchester United frem til 2009, hvor han skiftede til den spanske hovedstadsklub, så han burde vide, hvad han taler om.
- Jeg følger med i den portugisiske liga, men foretrækker Premier League, hvor jeg lærte de grundlæggende regler, især disciplin. Men den spanske liga er i særklasse. Der betyder dine personlige og tekniske færdigheder mere, siger Ronaldo ifølge Espn.
- Jeg mener, at den spanske liga er den bedste i verden, selv om jeg spillede seks år i England. De to ligaer er vidt forskellige, hvad angår det tekniske niveau.
Cristiano Ronaldo fortæller, at han endnu ikke har tænkt på det næste skridt i sin personlige karriere.
- Jeg kan spille i alle lande. Men jeg er meget glad for at være i Real og vil blive hos dem.
- Jeg har ærlig talt ikke tænkt over mit næste karriereskridt. Jeg nyder bare øjeblikket og nyder fortsat at spille for Real Madrid. I øjeblikket er Spanien den største nydelse for mig, fastslår han.
Cristiano Ronaldo er i øjeblikket topscorer med 20 mål for Real Madrid, der topper Primera Division med en afstand på tre point til arvefjenderne fra Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned