Han er Portugals største trumfkort, men Cristiano Ronaldo må se til fra sidelinjen, når landet i den kommende uge spiller to play off-kampe mod Bosnien-Hercegovina om at komme med til VM i Sydafrika næste år.
- Spillerens fysiske tilstand er ikke god nok til at træne med resten af holdet forud for play off-kampene, skriver det portugisiske fodboldforbund i en pressemeddelelse.
Landstræner Carlos Queiroz havde i første omgang ellers udtaget Cristiano Ronaldo, selv om han siden slutningen af september har været præget af ankelproblemer og i øjeblikket ikke spiller for Real Madrid.
Klubben har forgæves forsøgt at holde på spilleren, men tidligere tirsdag indvilligede Real Madrid i at lade Ronaldo rejse til Portugal for at lade sig undersøge at landsholdets læger.
Portugal møder lørdag Bosnien-Hercegovina på hjemmebane, mens udekampen spilles onsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker