Ronaldo udfordrer Messi: Kom til Italien og spil
Juventus-angriberen Cristiano Ronaldo inviterer Lionel Messi til at prøve sig af i Serie A. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo forsøger at lokke rivalen Lionel Messi til at bytte spansk fodbold ud med italiensk.
Lionel Messi skal prøve sig af i en anden fodboldliga og være mere som Cristiano Ronaldo.
Det mener Ronaldo, som inviterer sin mangeårige rival fra FC Barcelona til at spille i den italienske Serie A, hvor portugiseren spiller for Juventus.
- Jeg ville gerne se ham komme til Italien en dag. Jeg håber, han vil tage udfordringen op som mig. Men hvis han er lykkelig der, så respekterer jeg det, siger Ronaldo til italienske medier.
Den tidligere Real Madrid-stjerne afviser, at han savner rivaliseringen med Messi.
- Nej, måske er det ham, som savner mig. Jeg har spillet i England, Spanien, Italien Portugal og for mit nationalmandskab, mens han stadig er i Spanien.
- Han er en fantastisk spiller og en god fyr, men jeg savner ikke noget her. Jeg kan lide mit nye liv, siger Ronaldo.
Beskedenheden lyser ikke ligefrem ud af Ronaldo, når han fortæller om sin egen situation og måde at udfordre sig selv på.
- Jeg forlod min komfortzone og tog udfordringen op i Torino. Alt er gået godt, jeg har bevist, at jeg fortsat er en fantastisk spiller, lyder det fra angriberen.
For at markere Ronaldos første 150 dage i Italien lod superstjernen sig interviewe af de tre største sportsaviser i landet: Gazzetta dello Sport, Corriere dello Sport og Tuttosport.
Der kom han også ind på valget af klub efter ni år i Real Madrid.
- Jeg havde flere muligheder. Jeg vil ikke sige hvilke, men Juventus er en solid klub med en lang historie.
- Jeg kunne ikke være 100 procent sikker på, at jeg skiftede til verdens bedste klub. Etter ni år i Real Madrid var det vanskeligt at sammenligne.
- Men nu er jeg 100 procent sikker på, at jeg traf det rette valg, siger 33-årige Ronaldo.
I denne sæson har Ronaldo scoret elleve mål for Juventus, hvilket bringer ham op på 584 mål i hele karrieren.
Onsdag spiller Juventus ude mod Young Boys i Champions League. Den italienske klub er allerede sikret avancement til ottendedelsfinalen, men kan tage gruppesejren med tre point i Schweiz.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned