Real Madrids stjerneangriber Cristiano Ronaldo mener, at hans portugisiske hold er outsider i gruppen.
- Vi ved, at vi er i dødens pulje med Tyskland, Holland og det hold, som slog os ud i kvalifikationsfasen (og sendte os i playoff), hvilket var Danmark.
- Det bliver nogle meget hårde kampe, men jeg er sikker på, at vi kommer forbi gruppespillet. Jeg ved, at vi ikke er favoritter, hvilket kun er godt, siger Cristiano Ronaldo i et interview med sponsoren Bwin.
Portugal er ellers ikke faretruende i øjeblikket. I weekenden blev det til skuffende 0-0 mod Makedonien. Portugiserne møder Tyrkiet i en træningskamp i den kommende weekend.
Danmark møder Portugal 13. juni i Lviv i Ukraine tæt på den polske grænse.
Ronaldo vurderer, at Spanien er favorit til at erobre titlen igen.
- Jeg tror ikke, at der venter overraskelser ved dette EM. Spanien er en meget stærk nation, og der er hold lige efter dem, som også spiller rigtig godt, så jeg venter ingen overraskelser, siger Ronaldo.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub