Ronaldo: Vi kunne have scoret to eller tre mål
Superstjernen Cristiano Ronaldo blev fredag aften matchvinder for Portugal, der hjemme i Lissabon vandt 1-0 over Sverige i den første af to opgør om at komme med til næste års VM i Brasilien.
1-0-sejren var godkendt, men ikke helt stor nok, mener Real Madrid-angriberen.
- Mit mål var vigtigt, og det gav os sejren. Vi kunne have scoret et eller to mål mere, men dette resultat giver os selvtillid forud for returkampen.
- Intet er afgjort endnu. Det er 50/50. Jeg kan ikke love, at vi kvalificerer os, men jeg vil gøre mit bedste for, at det sker, siger Ronaldo ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ronaldo scorede det afgørende mål i det 82. minut i den måske mest omtalte af de fire playoff-kampe i Europa fredag aften.
Det er nemlig ikke kun duellen mellem Portugal og Sverige, men også kampen mellem Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic.
Den svenske angriber var målløs fredag aften, men kan revanchere sig tirsdag i Stockholm til returkampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker