Ronnie Schwartz slap med skrækken
Det gav bange anelser hos folk med Randers-blod i årerne, da superligaklubbens topscorer Ronnie Schwartz måtte udgå af den uafgjorte kamp mod FC København i Parken i søndags.
Tirsdag slap både de og ikke mindst Ronnie Schwartz med skrækken.
Klubben fortæller på sin hjemmeside, at Ronnie Schwartz' kraveben har det fint efter nærkampen med Olof Mellberg.
- Den duel gav et lille svirp omkring det kraveben, som har været skadet. Men en kontrolskanning og en røntgenundersøgelse viser heldigvis, at der kun var tale om et slag, lyder det i en meddelelse på klubbens hjemmeside.
Ronnie Schwartz scorede ni mål for Randers FC i Superligaen i efteråret og har således stor betydning for klubben.
Desværre for Randers brækkede han sit kraveben og missede de første tre spillerunder i foråret.
Ronnie Schwartz gjorde først comeback til topfodbold for halvanden uge siden mod AGF.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker