Rooney demonstrerer sin klubloyalitet med to CL-mål
Wayne Rooney har været en af de mest omdiskuterede Premier League-spillere i sommerens transfervindue.
Rygterne gik på, at angriberen ville væk fra Manchester United, men selv om Chelsea lokkede, blev Rooney i mesterklubben.
Og han fik med to mål i 4-2-sejren over Leverkusen sat streg under, at hans loyalitet fortsat befinder sig hos United.
- Jeg er meget glad over at have scoret 200 mål for en klub som Manchester United. Det er en stor ære, siger Rooney ifølge AFP.
Han havde efter kampen ikke lyst til at snakke om, hvorvidt han rent faktisk bad om at forlade klubben.
Manager David Moyes valgte også at se fremad og fokusere på, at Rooney ser ud til at have fundet formen.
- Jeg sagde for mange måneder siden, at Wayne Rooney kunne blive en legende med sine mange mål. Han kunne også have lavet et hattrick i aften.
- Han har været fremragende til træning. Han er trimmet og i form, og det kunne man se på hans præstation.
- Han fortjente det bifald, som han fik. Han var forrygende, lød roserne fra manageren, da han blev interviewet af ITV.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde