Rooney langer ud efter tv-kommentatorer
Foto: Scanpix / Rebecca Naden /Scanpix
Scanpix / Rebecca Naden /Scanpix
Wayne Rooney var godt gal i skralden over to tv-kommentatorer søndag aften.
På sin twitter-profil langede Manchester United-profilen ud efter de to kommentatorer Martin Tyler og eksperten Graeme Souness på Skysports, som under Uniteds kamp mod Cardiff mente, at Rooney burde have været vist ud for et spark mod Jordon Mutch tidligt i kampen.
- Har lige set kampen igen. Jeg er enig i, at min tackling var styg. Dommeren håndterede det, men Martin Tyler talte om det i resten af kampen, skriver Rooney på Twitter.
- Så er der en, som slår en anden i ansigtet, og det taler han slet ikke om. Jeg kan godt lide Martin Tyler, men det der var dårligt.
Graeme Souness, som var en stor profil på Liverpools hold i 1980'erne, omtalte Rooney som "Sourness" - surhed.
Graeme Souness havde i tv-transmissionen sagt, at Wayne Rooney skulle have været smidt ud.
- Jeg ved ikke, hvad Wayne tænker på. Han kan eksplodere, det ved vi. Det kommer fra frustration, havde Souness sagt.
Kampen mellem Manchester United og Cardiff endte 2-2. Wayne Rooney scorede Uniteds første mål og lagde op til det andet.
Hverken Cardiffs manager Malky Mackay eller Manchester Uniteds David Moyes mente, at Rooneys tackling var til mere end gult kort.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde