Rooney: Nu sparker Robin van Persie vores straffespark
Manchester United-angriberen Wayne Rooney erkender, at han er blevet for dårlig til at tage straffespark.
Han giver nu tjansen videre til angrebsmakker Robin van Persie.
- For at være ærlig, så er det min beslutning. Jeg har ikke været god nok. Så jeg har talt med manageren (Alex Ferguson, red.), og jeg talt med Robin og fortalt ham, at han kan tage straffespark.
- I en klub som denne er det bare ikke godt nok at brænde to straffespark, som jeg har gjort, siger Rooney til Uniteds tv-kanal.
I sidste måned sparkede Rooney helt forbi målet fra 11-meter-pletten i FA Cup-kampen mod West Ham. Det var det andet brændte straffespark fra Rooney i denne sæson.
Da United i sidste weekend fik tildelt et straffespark mod Fulham, var det Ryan Giggs, der tog sig af straffesparket - og scorede sikkert.
Robin van Persie spillede ikke den kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde