Rooney om gamle Ryan Giggs: Jeg er tom for ord
Ryan Giggs har forlængst nået en alder, hvor flere af hans fodboldkolleger ville have indstillet karrieren.
Fredag runder Manchester Uniteds walisiske midtbanespiller 40 år, men Giggs gør det fortsat fremragende. Så sent som onsdag aften var han en af profilerne, da United slog Bayer Leverkusen med 5-0 på udebane i Champions League.
Holdkammeraten Wayne Rooney og manager David Moyes er imponeret.
- Jeg er efterhånden tom for ord, når det gælder Ryan, siger Wayne Rooney.
- Faktisk var der en af Bayer Leverkusens forsvarsspillere, der spurgte mig, hvordan han fortsat kan spille i den alder.
- Jeg ved, at jeg ikke selv kommer til at spille, når jeg bliver så gammel. Det er helt sikkert, siger angriberen ifølge The Telegraph og tilføjer:
- Hans føling med bolden er fremragende.
Manager David Moyes holder sig heller ikke tilbage. Manageren valgte da også at give Ryan Giggs fuld spilletid i storsejren over Bayer Leverkusen.
- Han er utrolig. Hans overblik og fitness er imponerende, og jeg er glad for at arbejde med ham.
- Folk taler om hans alder, men de burde tale om hans evner som fodboldspiller. Han er en utrolig fodboldspiller.
- Ryan skal nok selv sige, når han er blevet mæt af fodbold, men når man ser hans overblik ved Nanis mål, så kan man godt argumentere for, at han bliver bedre og bedre, siger David Moyes.
Ryan Giggs har spillet i Manchester United i hele sin professionelle karriere. I løbet af mere end 20 år er det blevet til hele 13 engelske mesterskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde