18 engelske mesterskaber. Så mange titler har Liverpool vundet, og samme antal titler har det nuværende førerhold i Premier League, Manchester United, også samlet sammen.
Wayne Rooney håber, at United i denne sæson omsider kan overhale rivalen som det engelske hold med flest ligatitler. Ikke mindst for at glæde sin tidligere klub Everton.
- Jeg voksede op som Everton-fan, så at være med på et hold, der kan overgå Liverpools rekord, vil være fantastisk. Det vil betyde så meget for os spillere og ligeledes for vores fans, siger Wayne Rooney til klubmagasinet Inside United.
Manchester United er lige nu fem point foran Arsenal, som dog har spillet en kamp færre. Wayne Rooney vil gøre alt for, at det forspring holder resten af foråret.
- Det er noget, jeg har tænkt meget over. Jeg ved, at alle Everton-fans vil have os til det, og forhåbentlig kan vi gøre det, siger den engelske landsholdsangriber.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet