Wayne Rooney kommer med stor sandsynlighed ikke i kamp mere i denne sæson for Manchester United, der i øjeblikket kæmper med Chelsea om det engelske mesterskab.
Rooney har pådraget sig en lyskeskade, der ifølge manager Alex Ferguson kan holde ham ude af sæsonens to sidste kampe mod Sunderland og Stoke.
- Lyskeskader er lyskeskader. Det vil sikkert tage to-tre uger, forklarer Alex Ferguson.
- Vi vil forsøge at få ham med. Vi vil gøre, hvad vi kan, og Wayne er selv desperat for at komme til at spille, men vi må vente og se, fortæller manageren om angriberen, der er topscorer i Premier League med 26 scoringer.
Rooney sad på tilskuerpladserne, da Manchester United lørdag slog Tottenham med 3-1 og dermed tog føringen i Premier League - to point foran Chelsea, der har spillet en kamp færre.
Den bedste engelske fodboldrække afsluttes den 9. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker